Velkommen til Ved Dammen 4 – en rummelig og charmerende villa med en helt særlig beliggenhed direkte ud til dammen i Øster Uttrup. Her bor du i rolige og naturskønne omgivelser i en mindre, hyggelig by, hvor naturen er en del af hverdagen. Dammen ligger som en smuk forlængelse af baghaven og skaber en idyllisk ramme om boligen, mens de omkringliggende grønne arealer indbyder til gåture og udeliv. Samtidig er der nem adgang til motorvejen.
Boligen er opført i 2007 i klassisk Morten Korch-stil og fremstår med et charmerende udtryk og mange gode kvadratmeter. Planløsningen er særligt fleksibel, da huset er opdelt i to etager med hver deres opholdsafsnit, hvilket giver mange anvendelsesmuligheder – oplagt til den store familie eller til dig, der ønsker ekstra plads.
I stueplan bydes du velkommen i en rummelig entré med rå murstensvægge, som går igen flere steder i boligen og tilfører karakter. Herfra træder du ind i det store, lyse opholdsrum med køkken og stue i åben forbindelse. Køkkenet fremstår pænt og funktionelt med god plads til madlavning, mens den murede pejs skaber varme og bidrager til den hyggelige atmosfære. Rummet giver rig mulighed for at indrette både spiseafdeling og sofaområde. Det er gulvvarme i hele stueplan.
To franske døre åbner op til et rummeligt værelse, og derudover rummer stueplan yderligere tre gode værelser samt et badeværelse med et moderne udtryk. Et mindre bryggers fuldender etagen.
På førstesalen mødes du af endnu et stort opholdsrum med køkken og stue i åben forbindelse. Køkkenet er indrettet i samme stil som i stueplan, og stuen giver gode rammer for samvær med plads til både hverdag og gæster. Her er desuden en brændeovn, som bidrager til den hyggelige stemning. Etagen rummer også et stort værelse, yderligere to værelser samt et stilfuldt badeværelse, som også har gulvvarme.
Udenfor venter en overskuelig have med minimal vedligehold, hvor naturen danner en smuk baggrund. Den lille terrasse giver mulighed for at nyde de rolige omgivelser, og der er samtidig gode muligheder for at indrette flere hyggelige kroge rundt om huset.
Her får du en bolig med masser af plads, fleksible indretningsmuligheder og en helt særlig beliggenhed – et hjem der skal opleves. Book en fremvisning allerede i dag – vi glæder os til at vise dig boligen.