Velkommen til Kastetvej 68, 2. th. – en charmerende andelsbolig med en skøn beliggenhed i hjertet af Vestbyen. Her bor du med alt, hvad du behøver lige om hjørnet – fra indkøb og fitness til grønne områder og havnen. Samtidig er der kun en kort gåtur til midtbyens caféer, butikker og kulturliv, hvilket giver dig en perfekt kombination af byliv og naturskønne omgivelser.
Lejligheden er en del af en god og sund andelsforening, og boligen fremstår charmerende og velholdt med flere opdateringer, herunder tag fra omkring 2016 og vinduer fra 2018.
Entréen fungerer som fordelingsgang og giver adgang til boligens rum. Køkkenet fremstår pænt og velholdt med fine detaljer og god plads til madlavning, og det praktiske viktualierum ved siden af giver ekstra opbevaringsplads. Lejligheden byder på to skønne stuer en suite, hvor du kan indrette henholdsvis spisestue og opholdsstue. Den ene stue har en charmerende karnap, mens den anden har udgang til en sydvendt altan med masser af sol. Begge stuer er rige på fine detaljer med stuk og rosetter, og de franske døre mellem rummene understreger den klassiske stil.
Soveværelset er i en god størrelse og har en indbygget skabsvæg, som giver god opbevaringsplads. Badeværelset fremstår pænt, og her går klinkerne fra køkkenet igen, hvilket skaber en rød tråd i indretningen. Der er desuden mulighed for at inddrage bagtrappen til lejligheden, hvis du ønsker at udvide boligen.
I baggården er der ret til parkering samt et fælles skur/værksted og cykelskur.
Her får du en lejlighed med masser af charme, en attraktiv beliggenhed og gode muligheder – en bolig, der passer perfekt til dig, der ønsker at bo centralt med det hele lige uden for døren. Book en fremvisning hos Mæglerhuset allerede i dag.