Velkommen til Sønderbro 16, st. th. – en rummelig og flot opdateret andelslejlighed med en attraktiv, bynær beliggenhed i Aalborg. Her bor du centralt med kort afstand til det hele. Indkøb, offentlig transport og Aalborgs pulserende byliv ligger inden for gåafstand, og du har samtidig både havnefronten, Karolinelund og det naturskønne Østre Anlæg lige i nærheden. Der er desuden nem adgang til motorvejsnettet.
Lejligheden er en del af en god og veldrevet forening med lav boligydelse, hvilket gør den ekstra attraktiv. Boligen rummer 87 veludnyttede kvadratmeter og fremstår i en moderne og opdateret stand efter en gennemgående renovering, der er foretaget løbende siden 2018. Planløsningen er god, og boligen byder på en fin kombination af funktionalitet og charme.
Entréen fungerer som fordelingsgang og byder på indbygget skabsplads for enden. Her er troldtektlofter med spots, som fortsætter ind i køkkenet og skaber en flot, sammenhængende stil. Køkkenet fremstår indbydende med et moderne udtryk og tidløse elementer, hvor de hvide fronter skaber et lyst og stilrent helhedsindtryk. Her er gode arbejdsforhold med fin bordplads samt skabs- og skuffeplads, så både madlavning og opbevaring fungerer optimalt i hverdagen.
Stuen er stor og lys med god plads til både spiseafdeling og sofaområde. En rå murstensvæg tilfører rummet masser af karakter, mens stuk og rosette giver en charmerende kontrast og understreger lejlighedens klassiske detaljer. Soveværelset byder på en spændende indretning med gode muligheder for at skabe et personligt rum. Badeværelset fremstår flot og stilrent og er veludnyttet med separat bruseniche.
Som en særlig fordel er dette en af de få lejligheder i ejendommen med direkte adgang til kælderareal. Her er der både el og varme, hvilket giver ekstra anvendelige kvadratmeter til opbevaring eller hobby.
Udenfor finder du en hyggelig fælles gårdhave med et charmerende orangeri til fri afbenyttelse samt et dejligt terrassemiljø, hvor du kan nyde solen i rolige omgivelser midt i byen.
Her får du en indbydende andelslejlighed med moderne opdateringer og en attraktiv beliggenhed tæt på både byliv og grønne områder. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning.