Velkommen til Lyngholmsvej 9, 2. tv. – en skøn andelsbolig med en attraktiv beliggenhed i Skalborg. Her bor du i rolige og grønne omgivelser med nem adgang til byens mange muligheder. Stationen ligger blot få minutter væk og giver hurtig forbindelse til Aalborgs midtby og resten af landet, og samtidig finder du City Syds store udvalg af butikker og faciliteter tæt på. Ønsker du frisk luft og naturoplevelser, ligger Østerådalen lige om hjørnet med skønne stier til både gå- og løbeture. Lige uden for døren venter desuden grønne fællesarealer, som giver en dejlig ramme om hverdagen.
Boligen fremstår indbydende med en hyggelig atmosfære og en veludnyttet planløsning, hvor kvadratmeterne er godt disponeret.
Entréen giver plads til at hænge overtøjet og byder dig velkommen ind i boligen. Køkkenet fremstår pænt og funktionelt med alt, hvad du har brug for i hverdagen, og det store skab giver god plads til opbevaring af både køkkenredskaber og madvarer.
Stuen er indretningsvenlig med mulighed for at skabe flere kroge, så du kan indrette både sofaområde og spiseplads efter behov. Soveværelset fremstår hyggeligt, og derudover får du et separat walk-in closet, som giver gode opbevaringsmuligheder til tøj og andre ting. Badeværelset byder på et moderne udtryk og en god størrelse. Her er separat bruseniche, hvilket gør rummet funktionelt i hverdagen.
Her får du en andelsbolig med en attraktiv beliggenhed, en god planløsning og en hyggelig atmosfære – en bolig, der er nem at falde til i. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig boligen.