Finlandsgade 12, 1. tv.,
9000 Aalborg

Lys og velindrettet lejlighed i Øgadekvarteret

Velkommen til Finlandsgade 12, 1. tv. – en lys og velindrettet toværelses lejlighed med en attraktiv beliggenhed i det populære Øgadekvarter. Her bor du med alt lige ved hånden. Indkøb, takeaway og offentlig transport findes inden for kort afstand, og samtidig har du gåafstand til Aalborgs hyggelige gågader med caféer, butikker og byliv. Østre Anlæg ligger næsten lige ved siden af og giver dig nem adgang til grønne omgivelser, hvor du kan nyde en gåtur omkring søen.

Lejligheden er en del af en god ejerforening og byder på 65 veludnyttede kvadratmeter med en god planløsning. Boligen fremstår lys og indbydende med fine rum og et flot kig ned ad vejen.

Entréen byder velkommen med adgang til boligens rum og leder dig videre ind i lejligheden. Herfra træder du ind i det funktionelle køkken, som er indrettet med hvide fronter, der giver et enkelt og tidløst udtryk. Køkkenet byder på god opbevaringsplads og fine rammer for madlavning, og der er mulighed for at indrette et mindre spiseplads til hverdagens måltider.

Stuen fremstår charmerende med stuk og rosette, som tilfører rummet karakter. Her er god plads til både spisebord og en hyggelig sofakrog. Soveværelset er rummeligt og indrettet med indbygget skabsplads, hvilket giver gode opbevaringsmuligheder. Badeværelse og toilet er opdelt, hvilket giver en funktionel løsning i dagligdagen.

Bag ejendommen finder du grønne fællesarealer, som skaber et skønt uderum, og der er gode parkeringsmuligheder både lige ved ejendommen og i gården.

Her får du en indbydende lejlighed med en attraktiv beliggenhed og en velfungerende planløsning – perfekt til dig, der ønsker at bo centralt med både byliv og grønne omgivelser tæt på. Book en fremvisning hos Mæglerhuset allerede i dag.

Kontantpris 1.145.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud