Sønderbro 4A, 1. th.,
9000 Aalborg

Indbydende andelslejlighed med altan i Øgadekvarteret

Velkommen til Sønderbro 4A, 1. th. – en indflytningsklar treværelses andelslejlighed med en attraktiv beliggenhed i det populære Øgadekvarter. Her bor du centralt med kort afstand til Aalborg centrum, indkøbsmuligheder, offentlig transport og motorvejsnettet samtidig med at den nyanlagte Øster Ådal ligger lige uden for døren og indbyder til gåture, løbeture og afslapning i grønne omgivelser. Som en ekstra fordel følger der en privat parkeringsplads med til lejligheden, ligesom der er gæsteparkeringspladser til foreningens besøgende – en stor fordel med den centrale beliggenhed.

Lejligheden fremstår utrolig præsentabel og er lige til at flytte ind i. De nyere vinduer bidrager til et tidssvarende udtryk.

Entréen byder velkommen med praktisk skabsplads og giver adgang til boligens rum. Herfra træder du ind i det åbne opholdsrum, hvor køkken og stue ligger i åben forbindelse. Køkkenet er opdateret og fremstår moderne med grebsfrie fronter og rene linjer, som giver et stilrent og tidløst udtryk. Stuen er lys og indbydende med god plads til både spisebord og sofaområde, og herfra er der udgang til en skøn altan, der vender ind mod baggården. Her får du et roligt uderum, hvor du kan nyde morgenkaffen, slappe af i solen eller trække frisk luft midt i byen.

Boligen rummer et dejligt soveværelse samt et ekstra værelse, som kan anvendes efter behov – eksempelvis som kontor eller børneværelse. Badeværelset er pænt og i en god størrelse med separat bruseniche og vaskefaciliteter, hvilket gør det både funktionelt og praktisk i hverdagen.

Til lejligheden hører desuden et praktisk skur i gården, som giver ekstra opbevaringsplads. Foreningen råder desuden over et fælleslokale, som beboerne har mulighed for at leje til fødselsdage, sammenkomster og andre arrangementer.

Her får du en indbydende andelslejlighed med en attraktiv beliggenhed og en god planløsning – perfekt til dig, der ønsker at bo centralt med både byliv og grønne omgivelser tæt på. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning.

Kontantpris 1.045.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud