Velkommen til Engbovej 4 – en rummelig etplansvilla med en attraktiv beliggenhed i Skalborg. Her bor du i et roligt villakvarter med grønne omgivelser lige uden for døren. Østerådalen ligger få skridt fra boligen og indbyder til både gå- og løbeture, mens du samtidig har kort afstand til City Syd med et stort udvalg af butikker og dagligvareforretninger. Skalborg Station ligger i nærheden med gode togforbindelser, og både Aalborg centrum og motorvejsnettet nås hurtigt.
Boligen rummer 169 kvadratmeter i ét plan og fremstår i flot stand efter løbende vedligeholdelse og modernisering. Planløsningen er god og giver masser af plads til familien.
Entréen byder velkommen og leder dig videre ind i det skønne køkkenalrum, som er hjemmets naturlige samlingspunkt. Køkkenet er et flot HTH-køkken i sort højglans med en stor køkkenø, der giver masser af bordplads og gode arbejdsforhold. Det stilrene design kombineret med ovenlysvinduet skaber et lyst og indbydende rum. Ved spisepladsen tilfører akustikpanelerne både en moderne detalje og en behagelig rumklang, og her er god plads til at samle familie og gæster omkring bordet.
Opholdsstuen er stor og indbydende med god plads til at indrette et hyggeligt sofaområde. Herfra er der direkte udgang til terrassen, som giver en fin sammenhæng mellem inde- og udeliv. Fra stuen er der desuden adgang til et praktisk viktualierum, som giver ekstra opbevaringsplads.
Boligen rummer fire gode værelser, heriblandt et oplagt forældresoveværelse med direkte adgang til badeværelset. Badeværelset er rummeligt og indrettet med både bruseniche og badekar. Derudover er der et fint gæstetoilet. Bryggerset er praktisk indrettet og kan også fungere som en ekstra indgang til boligen.
Udenfor venter en skøn have med masser af privatliv. Haven byder på flere hyggelige terrassemiljøer, så du kan følge solen dagen igennem og altid finde et sted i både sol og læ. Den lukkede gårdhave fungerer som et ekstra, afskærmet uderum, hvor du kan opholde dig i rolige omgivelser.
Til boligen hører en stor garage med mange anvendelsesmuligheder. Her finder du også et ekstra bryggers med vaskefaciliteter samt et disponibelt rum, som kan indrettes til kontor eller andet. Derudover er der en carport med plads til to biler samt et tilhørende redskabsskur.
Alt i alt får du en indbydende familievilla med god plads, moderne løsninger og en attraktiv beliggenhed tæt på både natur og hverdagens faciliteter. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning.