Boligsalg 2023

Bliv klogere på boligsalg med Mads.

Til daglig finder man Mads Sørensen i Mæglerhuset Nørresundby, som er en af 5 butikker fordelt i det Nordjyske.Med over 25 år i branchen har Mads en stor passion for faget og stor kendskab til en branche, der er i konstant forandring.

Hvornår skal man sætte til salg?

Man siger normalt, at boligmarkedet blomstrer ekstra op, når foråret nærmer sig. Mange boligejere går dog i disse tider og tøver lidt med et boligsalg, da de ikke kan blive kloge på det nuværende boligmarked. Men mange er også ved at affinde sig med den nye normalitet i verden, så det må være forventeligt, at man med ro i maven godt kan sætte sin bolig til salg allerede nu. Der er altid nogen, der skal købe og sælge uanset rente, inflation mv. så sæt til salg når behovet opstår. 

Detaljer betyder noget!

Når man handler bolig i nuværende boligmarked, går man også mere op i detaljer end tidligere.

Køber har ofte færre penge til udbedringer af fejl og mangler. Det betyder, at en bolig kan blive valgt fra frem for en anden, hvis der er for meget, der skal laves. 

Som boligejer kan man med fordel selv lave de små detaljer, uden at det behøver at koste meget. Det kan være oprydning, et enkelt penselstrøg på dørkarmen eller en ny fuge i brusekabinen. Det handler om at fjerne de små fejl, så fokus forbliver på det unikke for hjemmet. Føler man, at man kommer ind i et hjem, hvor der er rent og alt er i orden, så vil der ofte være en stor sandsynlighed for, at en potientiel køber går derfra med en god mavefornemmelse.

Liggetid er ventetid. 

Har man som boligejer allerede sit hus til salg, så er det nu, man skal følge op på boligens liggetid og hvad ejendomsmægleren har gjort for at sælge den.

Er man generelt tilfreds med mæglerens arbejde og har der været god aktivitet på boligen, så kan det være, at man skal justere salgsprisen i forhold til det nuværende marked. Eller måske bede mægleren om at tænke lidt ud af boksen i forhold til markedsføringen. Har man derimod ikke hørt fra mægleren i lang tid og føler, at det hele er kørt lidt af sporet, så skal man gøre sig selv den tjeneste at skifte mægler. Der er ingen skam forbundet med dette og i de fleste tilfælde er der en gensidig forståelse for, at man vil prøve noget andet.

Vejen til et godt boligsalg.

Samlet set handler det altså om, at man som boligejer selv smøger ærmerne op og får boligen til at fremstå præsentabel, både visuelt og på papiret. Det giver mulighed for en flot præsentation af boligen, hvilket er alfa & omega, hvis ejendomsmægleren skal kunne sælge boligen til den rigtige pris.

Valg af ejendomsmægler skal allerede fra starten være baseret på en god mavefornemmelse og ærlighed mellem parterne.

Sagt med andre ord, så skal man være påpasselig med mæglere der blot snakker én efter munden og taler om høje drømme-priser, i et boligmarked der lige er landet efter et langt år med svingende lånerenter og faldende boligpriser

Find en mægler med lokal kendskab, og se hvem der sælger boliger i området. Se også om ejendomsmæglerfirmaet er aktiv på de socialemedier, da dette er blevet den digitale afløser for de velkendte boligannoncer i avisen og har stor markedsføringsværdi for et muligt boligsalg.

DET SKAL DU HUSKE!

  • Kontakt en ejendomsmægler og få en vurdering. Hos Mæglerhuset koster det kun en kop kaffe.
  • Vælg en mægler hvor der er en god dialog og ærlighed fra start.
  • Ryd op og Fiks det du kan og må selv i forhold til lovgivningen.
  • Tjek evt. tidligere tilstandsrapport, om fejl og skader er blevet udbedret eller hvad det kræves for at få dem lavet.
  • Det er de færreste hjem, som bliver solgt på en uge, og Som boligejer kan ventetiden blive frustrerende. Det er dog vigtigt at holde boligen salgsklar både ude og inde, så mægleren har de bedste vilkår til fremvisninger og åbent hus.

Tilbage