Du kan have alle de rigtige ting og tænkt over alle detaljerne, men hvad er det værd, hvis ikke du kan se helheden for rod? Vi har sat indretningskonsulent – og oprydningskonsulent Anita Wodstrup Madsen fra Boligstil i stævne til en snak om noget, vi ofte overser, når vi indretter vores hjem: oprydning.

Hvad er rod egentlig?
Mange af os er vokset op med, at man først smider noget ud, når det er gået i stykker (hvis det da ikke liiige er noget, vi selv kan reparere!). Det betyder, at vi gemmer på ting som:
Alt ovenstående er rod - også selvom det har fået en fast plads i din bolig, fortæller Anita.
Men hvorfor har vi så mange ting – og hvordan slipper vi så af med rodet?
Der er ifølge Anita mange grunde til, hvorfor vi i dag generelt har alt for mange ting, vi ikke har brug for, i vores hjem. Travlhed – vi køber måske for mange hurtige løsninger. Vi tager os ikke tiden til at holde rodet nede – igen travlhed (eller fejlprioritering). Jeg kunne holde lange foredrag om årsagerne, smiler Anita. Men det må vi tage en anden gang. Hun anerkender, at det kan være svært at få tid til den helt store sortering i hjemmet, men opfordrer til at starte med mindre…
Start fra en ende – smid 10 ting ud
Hvis du har en travl hverdag og ikke rigtig kan finde tid til timelange sorteringsrunder, så er her et lille tip til dig:
Prøv det nu – lige nu
Prøv at rejse dig op og find 10 ting lige nu, som du kan smide ud. Det kan være et gammelt ugeblad, en udtørret deodorant, en forvasket bluse, en visnet potteplante, en lighter der er løbet tør for gas, en strømpe uden makker, en gammel kalender, en plasticskål du aldrig bruger. Det kan være hvad som helst.
Noget som er gået i stykker, noget du har for meget af, noget du ikke bruger eller bare ikke orker se på længere.
Bare find 10 ting og smid dem direkte i affaldssorteringen. Du vil hurtigt finde ud af, at det både er nemt og giver en skøn fornemmelse af kontrol over tingene. Der kan hurtigt gå sport i det!
Er du ikke kommet op og i gang endnu - så tæl til tre og kom op ad den sofa:
10 ting – hvad betyder det i dit kaos?
10 ting lyder måske ikke af meget i en hel bolig, især ikke hvis der er meget rod. Men følger du dette princip én gang om dagen, så bliver det faktisk til 70 ting om ugen eller 300 ting om måneden.
Har du tid til at gøre det mere end én gang om dagen, bliver resultatet selvfølgelig endnu bedre. Du kan også vælge at fokusere på et bestemt område, hvor der er meget rod og simpelthen smide 10 ting ud fra rodebunken, hver gang du har tid og lyst. På den måde vil rodebunken hurtigt blive overskuelig eller helt forsvinde.
Har du kun moderat rod, kan du lave denne øvelse 1-2 gange om ugen.
Du kan læse mere om oprydning og få hjælp til systemer hjemme hos dig på Boligstil.dk.