Mæglerhuset blev stiftet i Nørresundby i 2015 af makkerparret Mads Sørensen og Thomas Skifter Andersen, men Simon Rye er sidenhen tiltrådt som medindehaver.

Vi er blevet ved med at vokse, og i dag spænder vi over tre butikker i henholdsvis Nørresundby, Dronninglund og Aabybro, drevet af et stærkt team af ildsjæle. Vores værdigrundlag og ambition var klar helt fra starten: At skabe en uafhængig mæglerbutik med et serviceniveau, der ikke bare er godt, men derimod helt fantastisk – og blande det med en solid gang nordjysk handlekraft og nytænkning,” fortæller Mads Sørensen

Team_maeglerhuset

 

Vi er med hele vejen

At sælge sin bolig er en stor og vigtig beslutning, og det er afgørende, at man som sælger føler sig mødt i øjenhøjde. Vi sætter en dyd i at gå det ekstra skridt, som gør, at vores kunder føler sig trygge igennem hele salgsprocessen – og vi er med hele vejen lige fra formidlingsaftalen underskrives til boligen overdrages. Gensidig tillid, lokalkendskab og den gode relation til vores kunder danner grundlaget for Mæglerhuset.

 

Nordjysk handlekraft er hovedingrediensen

Som uafhængig mægler har vi nogle helt andre muligheder for at handle hurtigt og fleksibelt. Da vi ikke er i lommen på pengeinstitutter eller andre faste samarbejdspartnere, er vi altid fri til at finde den bedste løsning for hver enkelt kunde og sikre den optimale salgsproces. Netop vores uafhængighed er helt afgørende for vores virke og giver os mulighed for at gøre tingene anderledes.

Mæglerhuset er funderet i den nordjyske mentalitet – vi har både benene på jorden og armene i vejret. Vi elsker det, vi laver, og det tror vi på, at vores kunder kan mærke. Vi står altid klar til en uforpligtende snak – og vi giver også gerne en gratis vurdering af din bolig.

 

Læs også: