Mæglerhuset opruster med endnu en stærk lokal mægler

Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at Mæglerhuset opruster med endnu en stærk lokal mægler. Vi har ansat 40-årige Palle Brøndum, der fremadrettet vil have sin daglige gang i Nørresundby butikken - og boligmarkedet i Nørresundby er bestemt ikke nyt for Palle.

Palle kommer oprindeligt fra Nørresundby, men har de seneste ti år boet i Vodskov. Hans kerneområde er 9400 Nørresundby, 9310 Vodskov og ikke mindst 9380 Vestbjerg.palle_

Han har solgt flest boliger i disse postnumre, men hans erfaring rækker faktisk endnu længere, da han bl.a. også har solgt et bredt udvalg af boliger i Hjallerup. Han har altså et solidt kendskab til lokalområdet, der suppleres med hans ti års erfaring som ejendomsmægler. Han må siges at være en særdeles erfaren mægler med en stor viden om boligmarkedet.

"Jeg glæder mig til at være en del af Mæglerhuset, for jeg tror på, at det bliver et godt match," siger ejendomsmægler Palle Brøndum

En erfaren mægler har været nøgleordet, da et positivt boligmarked, med mange afsluttede handler, har vist sig at være tendensen allerede fra årets start.

"For os har det været ekstremt vigtigt med en mægler, der kender lokalområdet ud og ind, men personlighed er mindst lige så vigtig. Jeg er sikker på, at Palle kommer til at passe perfekt ind," fortæller indehaver Thomas Skifter Andersen

Privat bor Palle i Ravndalen i Vodskov. Han har datteren Maloue på ni år og bonusdatteren Freja på 14, så fritiden bruges i høj grad sammen med pigerne.

Vi håber, at I vil tage godt imod Palle. Vi er slet ikke i tvivl om, at han er med til at forstærke Mæglerhuset yderligere.

Tilbage