Tryghed, smil og medbestemmelse er nogle af de ting, der får Herle og Torben til varmt at anbefale Mæglerhuset, som solgte deres bolig på under tre uger.

Herle og Torben Jørgensen faldt over drømmehuset i en salgsannonce hos Mæglerhuset. Det blev første skridt på vejen til deres nye hjem. De kunne dog ikke flytte ind før deres daværende hus i Nørre Uttrup var solgt. Det viste sig ikke at være noget problem med Mæglerhuset i ryggen: ”Det gik meget, meget stærkt, og inden for tre uger var huset solgt,” siger Herle og Torben samstemmende.

Nu stod der intet i vejen for, at de kunne skrive under på købet af det nye hus i Dronninglund – et valg, som parret i dag er rigtig glade for. Ikke mindst fordi selve købs- og salgsprocessen forløb smertefrit.

”Vi har fået en rigtig god behandling hos Mæglerhuset,” siger Torben, og Herle fortsætter: ”Vi har været helt trygge ved at handle med dem, og det betyder meget.”

herle_og_torben

Herle og Torben – tidligere købere og sælgere ved Mæglerhuset

 

Godt fra start og hurtigt solgt

Når Mæglerhuset sætter et hus til salg, går de all in fra dag ét. Det betyder, at de kører fuld, ubegrænset markedsføring i hele salgsperioden på alle virksomhedens platforme, inklusiv Facebook, diverse boligsider og Instagram.

”Det er nogle friske unge mennesker, der fik solgt vores hus, og det har virket godt. Der var ægte smil på hele vejen igennem,” siger Herle, som følte sig virkelig velkommen ved Mæglerhuset.

Selvom det gik stærkt, blev huset dog ikke bare solgt til første bud. Herle og Torbens mægler var godt lokalkendt og vidste, at de kunne få mere for sådan et hus i det pågældende område – og det viste sig at holde stik. Parret endte med at få solgt huset til udbudspris.

 

Jura på menneskesprog

Torben og Herle fremhæver, at de følte sig inkluderet fra starten af. Det var rart for dem hele tiden at vide, hvad næste skridt var igennem salgsprocessen.

”Vi fik straks tilbagemelding på de spørgsmål, vi måtte have. Når man handler hus er der jo mange regler, jura og paragraffer involveret. Det var mæglerne rigtig gode til at oversætte til ’menneskesprog’, altså et sprog, der er let forståeligt,” siger Torben. ”Mæglerhuset var med os hele vejen og guidede os,” tilføjer Herle, og til spørgsmålet om, om hun ville anbefale Mæglerhuset til familie og venner kommer svaret uden tøven: Det er et stort ja.

Andre artikler: