Vi har været på besøg hos indretningskonsulent Anita Wodstrup Madsen fra Boligstil for at se forvandlingen af hendes egen stue. Anita bor i en lejlighed på 100 kvm i Aalborg Vestby med sin kæreste, datter og kærestens tvillingepiger. Det betyder at pladsen er sparsom, og der skal optimeres på flere områder for at skabe et hjem, der både er funktionelt og personligt.

 

Siden min datter og jeg flyttede ind hos min kæreste Peter og hans to piger for snart seks år siden, har jeg haft lyst til at opgradere vores stue. Da vi flyttede ind, blev vores ting bare “slået sammen” og hverdagen tog over. Det fungerede okay, men vi trængte til at få slebet gulv og malet. Den gamle sofa, som var købt brugt for flere år siden, kunne simpelthen ikke mere“, fortæller Anita.

Hun fortæller også om sin store kærlighed til bøger, hvilket der manglede plads til. Herunder kan du se, hvordan det lykkedes, og hvordan en stue på blot 19 kvm med fire døre og et stort vindue kan rumme både sofaområde, spiseplads og opbevaring af bøger mv.

 
Se før- og efterbilleder af lejligheden

Det røde skab rummede meget og kunne ikke undværes. Derfor fik det en gang grå kalkmaling og en ny placering. Sofaen var meget tung og slidt, men pladsen ved vinduet var rigtig god. Så her blev den nye sofa også placeret.

 

1

FØR

2

EFTER

 

Reolen er lavet af tilpassede hvide hylder fra Bauhaus, mens hyldeknægtene er fundet i Harald Nyborg. Samlet pris for hele reolen inkl. tilpasning af hylderne er under 1.000 kr.

 

3

FØR

4

EFTER

 

Der er plads til endnu flere bøger, for jeg har altså svært ved at gå forbi en boghandel eller et antikvariat“, griner Anita og tilføjer: “Fjernsynet griner børnene lidt af, men det fungerer til vores behov. Jeg kan godt lide, at det nu er blevet lidt mere integreret på væggen i reolen.

 

Der er bøger flere steder i stuen – her er skønlitteraturen samlet. Maleriet af Bill Murray har Anitas kæreste malet.

 

5

FØR

6

EFTER

 

Det er en af ulemperne ved at bo småt – der er ikke meget vægplads. Eller plads til at have staffeliet stående fremme på en fast plads. Men der skal også være noget at glæde sig til, når børnene flytter hjemmefra“, siger Anita

Vil du have en rundtur i hele stuen, har Anita lagt en lille film på sin Facebookside.

 

Andre relaterede artikler: