Solsidens boliger er i høj kurs

Sundbynitterne jubler over byens stigende huspriser og korte liggetider.

Er du bosat i en villa i Nørresundby? Sundbynitterne er vilde med at bo på solsiden - den stigende interesse for villaerne nord for fjorden mærkes tydeligt. Med god grund kan man sige, da byen har en fantastisk beliggenhed med en flot havnepromenade, der har udviklet sig helt vildt de seneste år – og stadig er i rivende udvikling med byggeprojekter, der skyder op.

torv

Prisstigning på 13%

Ser vi på de tre første kvartaler af 2016 sammenlignet med 2017, er huspriserne i Nørresundby steget med 13%. En stigning der får boligejerne til at juble.

 

”Boligmarkedet i Nørresundby er inde i en positiv udvikling, som selvfølgelig også hænger sammen med den udvikling, vi generelt ser på landsplan. Vi mærker dog en ekstraordinær interesse for Nørresundby, som måske også skyldes de mange hyggelige villaveje samt byens gode beliggenhed nær fjorden og Aalborg,” forklarer indehaver af Mæglerhuset, Mads Sørensen

Sørensen

 

Den gennemsnitlige huspris i Nørresundby var i 2016 på 13.052 kr. pr. m2. – hvorimod vi i 2017 ligger på 14.745 kr. pr. m2 iflg. Realkriditrådet.dk. Den udvikling medfører også, at særligt den ældre del af borgerne er nysgerrige efter at få en vurdering af deres villa. Mange af dem har boet i deres villa i over 30 år og overvejer nu at flytte i en lejlighed, som ikke stiller de samme krav til vedligeholdelse.

 

”Vi oplever, at de ældre borgere ofte gerne vil blive boende i Nørresundby, selvom de sælger deres villa for at flytte i lejlighed. I Nørresundby er udvalget af ældrevenlige lejligheder også efterhånden rigtig godt med – ligegyldigt om de søger leje- eller ejerbolig,” siger Mads Sørensen


Mange unge, som er opvokset i Nørresundby, men sidenhen er flyttet til Aalborg, vender også ofte tilbage til Nørresundby, når de stifter familie. Her er byens mange hyggelige villakvarterer populære, da de alle er i kort afstand til både indkøb, daginstitutioner, skole samt Aalborg centrum.

 

Korte liggetider

Grundet den store interesse for Nørresundby fra både den yngre - og ældre befolkningsgruppe, er der rift om mange af boligerne. Det medfører, at liggetiderne falder. Ser vi på de tre første kvartaler i 2016, var den gennemsnitlige liggetid 130 dage, hvorimod den i 2017 blot var på 94 dage. Hos Mæglerhuset er der fuld fart på hussalget i Nørresundby og her er den gennemsnitlige liggetid på villaer blot 68 dage.

 

”Vi mærker helt klart en stor interesse for villaer i Nørresundby, da der er en bred gruppe af potentielle købere. Derfor er mange villaer også ofte solgt inden for få måneder,” fortæller Mads Sørensen

 

Hvordan ser fremtidens boligmarked ud i Nørresundby?

Boligmarkedet i Nørresundby virker stabilt, men på et tidspunkt vil priserne selvfølgelig stagnere. Det handler i høj grad om at have fokus på realistiske boligpriser, så boblen ikke springer ligesom vi så ved finanskrisen.

Ser vi generelt set på boligmarkedet i Nørresundby, er der et gennemsnitligt prisafslag på 6% ved solgte villaer i Nørresundby iflg. Realkreditrådet.dk. Det har Mæglerhuset stort fokus på at gøre endnu bedre – og på nuværende tidspunkt ligger vores prisafslag på blot 2% iflg. Boligsiden.dk/Find mægler på 9400.

 

”Det er vigtigt for os, at vi fastsætter nogle priser, som er realistiske i forhold til markedet – og ikke mindst, som vi selv tror på. Det er et af de parametre, som vi har fokus på hos Mæglerhuset,” forklarer Mads Sørensen

 

Hos Mæglerhuset er vi positive over udviklingen. Regeringen har indført regler, der gør det sværere at få lån med afdragsfrihed og variabel rente for boligejere, der låner mere end 60% af boligens værdi. Vi ser det som et positivt tiltag, som er med til, at priserne ikke bliver sat urealistisk højt.

noerresundby

Tilbage