Stigende priser på sommerhuse

Overvejer du at sælge dit sommerhus? Priserne på sommerhuse er stigende – det gælder både i Region Nordjylland og på landsplan. Det ser altså ud til, at sommerhusmarkedet er på vej i en mere positiv - og optimistisk retning.

 


”Det skyldes både den generelle optimisme i samfundet samt de nye lånemuligheder, der gør sommerhuse til en mere attraktiv investering.”

Mads Sørensen, medindehaver af Mæglerhuset


 

Den gennemsnitlige salgspris på sommerhuse har siden juni 2016 været faldende på landsplan ifølge Boligsidens markedsindeks. Det ser dog imidlertid ud til, at markedet er vendt, da sommerhuspriserne på landsplan og i Region Nordjylland er steget siden marts 2017. Fra marts - til juni måned er der sket en stigning på hele 12,8%, hvilket blandt andet skyldes det nye realkreditlån på sommerhuskøb.

 


”De nye lånemuligheder på sommerhuskøb har betydet, at der bliver flere potentielle købere. De nye muligheder for køberne, samt en stigende efterspørgsel, har medført, at priserne på sommerhuse stiger.”

Mads Sørensen, medindehaver af Mæglerhuset


 

Den stigende interesse for sommerhusene har ligeledes fået konkurrencen til at stige. Det får også salgstiderne til at falde – det hele er med til at skabe en optimisme.

Den gennemsnitlige salgspris pr. kvm. på sommerhuse i Region Nordjylland ser ifølge Boligsidens markedsindeks såleles ud fra marts til juni i år:

  • Marts 2017: 11.635 kr.
  • April 2017: 11.786 kr.
  • Maj 2017: 12.550 kr.
  • Juni 2017: 13.123 kr.

Det må altså siges at være en stigning, der får sommerhusejerne til at juble.

Ud fra disse betragtninger er det et attraktivt tidspunkt at sætte sommerhuset til salg, da det måske er mere værd, end du tror. Kontakt os på 50 929 929, hvis du vil vide mere.

Tilbage