Vores nye boligfotograf, Jiri Thomas, er oprindeligt fra Færøerne, men kom allerede til Danmark som 7 årig, hvor han det meste af sit liv har boet og arbejdet i og omkring Aalborg. Siden 2016 har han boet i Østrup, Vesthimmerland, sammen med sin familie, hvorfra han også har drevet sin fotografiske virksomhed.

 

jiri_thomas

Jiri Thomas Kjeldgaard

Knivskarp fotograf med sans for detaljen
Thomas kan bedst beskrives ved at være en fotograf, der er meget bevidst om detaljerne. Det vil vores kunder også opleve, når boligen skal fotograferes. Han er ikke bange for at sætte folk i arbejde for at få det perfekte fotografi. Derudover er han knivskarp til video, hvor Mæglerhusets nye drone også vil komme i spil. På den måde kan vi sikre vores kunder det bedste markedsføringsmateriale, så boligen fremstilles på bedst mulig vis. 

 

Thomas har fra starten gjort et rigtig godt indtryk – både med sin faglighed og personlighed. Vi er sikre på, at han passer perfekt ind i team Mæglerhuset. Han kommer helt sikkert til at være med til at løfte vores filosofi, om at yde kundeservice i verdensklasse og være nytænkende, til et endnu højere niveau,” fortæller Mads Sørensen, indehaver af Mæglerhuset
Årsagen til, at vi har valgt at ansætte vores egen fotograf er også, at vi nu kan tilbyde en endnu bedre – og mere fleksibel service til vores kunder. Samtidig er vi 100% sikre på, at kvaliteten er i top og vores kunder altid får den samme gode service.

 

En mand med mange talenter
Thomas har, i sin fritid, dyrket kampsport på højt plan, siden han var 15 år. Han har bla. været medarrangør på et af Danmarks første og største MMA-events. Han er også den anden dansker, der har kæmpet i et bur. I dag bruges fritiden på at undervise, og træne for motionens skyld. Fagligt ønsker Thomas også konstant at dygtiggøre sig, hvilket betyder at han, sideløbende med sit arbejde i Mæglerhuset, er igang med en Master i Portrætfotografi.

 

Vi byder Thomas velkommen og ser frem til et godt samarbejde.