Vi byder velkommen til en sand videoguru

Vi kan nu løfte sløret for nyeste skud på stammen ved Mæglerhuset, nemlig Jannich Hegelund. Han er ansat som fotograf, men kommer bestemt også til at have markedsføringskasketten på i samspil med resten af markedsføringsteamet.

 

Vi er stolte af at have Jannich med på holdet. Hvis vi selv skal sige det, er han en sand videoguru og kan alt med et kamera. Vores kunder kan godt glæde sig. Han er både dygtig, passioneret og har den helt rette Mæglerhuset ånd, hvor den gode kundeoplevelse er det vigtigste fokuspunkt,” fortæller den ene indehaver, Simon Rye

 

Erfaring ud over det sædvanlige

Jannich er uddannet inden for filmmedie på NYFA i New York og KDF i København. Ikke nok med det har han læst Digital Markedsføring på Aarhus Erhvervsakademi.

Jannich er 41 år og bosat i Skalborg med sin familie. Han kommer oprindeligt fra djævleøen, men flyttede til Aarhus i 2011 og videre til Aalborg i 2018. Han har 20 års erfaring inden for medieproduktion. Heriblandt kan nævnes, at han har været selvstændig i 10 år med produktion af film og foto til diverse virksomheder.

 

Det perfekte match

Jannich er ikke i tvivl om, at den helt rette mavefornemmelse er der i forbindelse med jobskiftet. For ham er der også tale om det helt rette match.

 

At komme til Mæglerhuset er ikke bare et jobskifte, men derimod en stor mulighed for at være en del af Nordjyllands mest succesrige ejendomsmægler og samtidig være med til at give vores kunder den bedste oplevelse og i sidste ende det bedste boligsalg,” slutter Jannich

 

Velkommen til Jannich. Vi håber, at vores kunder vil tage godt imod ham.

 

Læs også

Tilbage